Sad og læste min venindes blog her igår, og det fik mig til at tænke.. Hun skriver om de veninder man troede man havde, som så pludselig ikke.
Kender det fra mig selv. Nu er der også sket rigtig meget inden for kort tid for mig. har fået kæreste, skal giftes og har fået Emma. Jeg burde måske også selv være bedre til at tage ud til folk?? Det har altså bare ikke været ret let når jeg har været sygemeldt og nu har fået Emma, så er det bare ikke så let lige at smutte afsted mere.
På den anden side er jeg også blevet positivt overrasket over en del her på det seneste. Min veninde Line som ellers har rigeligt at se til, fandt tiden til at komme ned i et par dage. Min veninde Karina som bor laaangt væk, fik også bilen vendt mod sønderjylland og kom på besøg for et par uger siden. En veninde fra skolen, fandt også tiden til at komme ud og hilse på.. Carina som selv har en lille mand der er 9 uger ældre end Emma, har også fundet tiden og overskudet til at komme på besøg, og få besøg et par gange.

Mange havde lovet at når vi overtog huset, så ville de komme og hjælpe, så vi kunne få det klar til vi om en måned skal holde Bryllup og Barnedåb her. Min kammerat Casper som jeg ikke har set i flere år, kom sammen med hans kæreste og hjalp med at få malet og Michael og Pia stod som ALTID klar til at hjælpe.. Og lige nu sidder min fantastiske kammerat Bette ved siden af mig og har hjulpet til med at slæbe møbler og ligge kabler ind..
Jeg må sige jeg er dybt taknemlig over Michael, Pia, Casper og Kæreste fandt tiden og overskudet til at hjælpe os. Det blev knoklet virkelig hårdt på i to dage. og vi nåede faktisk med deres hjælp at få malet både soveværelse, baby værelse, køkken og stue.. Familie og andre venner kommer nok også forbi engang.
Tak til de venner der bare er der når man har behov for hjælp..
<3