Nu er det snart jul og jule-stressen er snart ved at være på sit højeste, jeg mangler stadig at købe lidt gaver, huset er ikke rigtig blevet pyntet op i år fordi vi har boet i sommerhus i en stor del af december efter en vandskade. En af glæderne ved jul er at se glæden i ens børns øjne. Nissen laver sjov og kalenderen skal åbnes om morgenen. Søndag morgen starter ud med en gave fra nissen, og pludselig er det jo juleaften, og når man så har dele børn så har man dem jo kun hvert andet år til jul, det er et helvede. Jeg hader det så meget, tænk at skulle undvære det aller bedste man har i sit liv, på årets hyggeligste aften.. Emmas ønske i år var at fejre jul sammen med mor og far, og sådan bliver det så. <3
Jeg er lykkelig for at have en eksmand jeg trods alt stadig kan snakke fornuftigt sammen med. Så i år skal jeg ikke stå for at holde jul, men tager bilen ned og er sammen med min familie, for selv om man er skilt kan man stadig være en familie, hvis altså begge parter er indstillet på det. Vi har valgt at så længe at ingen af os har en ny partner vi skal tage hensyn, så holder vi jul sammen med vores børn, for ingen kan dele glæden ved at se sine børns øjne lyse af glæde som forældrene.
Men at have sådan et forhold til en eks, kan nok også have sine ulemper. F.eks. så tror jeg at det at finde en ny partner bliver svært, fordi man skal opgive det tætte forhold man har til sin eks, for at gøre plads til en ny. Det er en svær balance at finde fordi uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer ens børns lykke i første række, og når man nu ikke kunne give dem en barndom hvor de bor sammen med begge forældre så gør man nok alt for at alt andet bliver godt.

Jeg var på ferie, og en stor del af ferien havde jeg et stort hul i hjertet, jeg savnede mine børn, jeg savnede at dele oplevelser med dem, men man ved jo også at man ikke ville byde en ny partner at skulle hænge på ens børn i en hel uge. Ferie med børn er noget helt andet end uden. Der skal tages hensyn til sovetider, mad og aktiviteter, man kan ikke bare ligge hele dagen ved poolen og slappe af. Jeg er sikker på at det også er svært for en ny partner, især hvis man finder en uden børn, at forstå hvordan ens liv ændre sig når man pludselig skal tage hensyn til flere, man flytter ikke bare sammen, man skal tage alt meget langsomt, for tanken om komme til at splitte sin familie endnu en gang er ikke til at bære, og så er det faktisk bare lettere at være selv. Var ude og shoppe med ungerne da Emma pludselig spørger om jeg ikke snart skal finde en kæreste. 😀 Kan man få en dele kæreste?

Hvordan holder i jul med delebørn?

View Results

Loading ... Loading ...