Sidste måned var vi i ønskebørn og bruge rigtig mange penge på møbler og diverse andet til når nu babyen engang kommer. Vi fandt blandt andet et puslebord vi rigtig godt kunne lide, men de havde det kun på lager i sort desværre, og vi har hvide møbler i børneværelserne.. Nå Jamen vi fik lovet at det blev bestilt hjem til os, og at vi kunne hente det i løbet af næste uge, for der var det på lager igen.. De ville lige sende en sms eller ringe når det var parat til os.. Jamen super fin service, vi betalte for alle tingene, også det puslebord vi så skulle hente ugen efter. Vi bor ca. 20 km fra butikken, så det var ikke nogen lang køretur jo.
Nu var der så gået knap en måned, og vi begynte at undre os over at vi ikke have fået besked om at det var kommet på lager endnu. Jeg ringer der ind, og for fat på en der siger hun lige vil gå på lageret og tjekke om det er kommet. Det er det så ikke, men hun vil lige få en anden til at ringe mig op, om kort tid.
Lettere irriteret over at de ikke kunne finde ud af hvor det puslebord er blevet af, sidder jeg mig til at vente. Kort tid efter ringer ham vi handlede med sidst så til mig. Han beklager rigtig meget, det bord vi skulle have, er gået ud af produktion, og er ikke muligt at skaffe mere, men han havde stadig et sort. ellers måtte jeg vælge noget andet til samme pris. Jeg kigger i deres katalog på hjemmesiden samtidig med at jeg snakker med ham fra Ønskebørn, og han siger at de har et Brio, vi kan få i stedet. Jeg kigger på det, men det er bare ikke rigtig mig stil, de har dog et andet et der kun koster 300,- mere, så vil jeg gerne give de sidste 300,- og så få det i stedet.
Han siger så at det skal jeg slet ikke tænke på, det er jo ham der har lavet en fejl, fordi han ikke havde fulgt op på sagen, så jeg får bare det i stedet for det andet til samme pris. Ud over det, så ville han selvfølgelig komme og aflevere det på vores adresse i aften hvis vi var hjemme.. Han har lige været og aflevere det.
Se det var sgu service i mine øjne.. 😀 Så endnu engang tak til Ønskebørn i Åbenrå der har ydet en yderst tilfredsstillende service.. 😉