Har en veninde, og for satan hende ser jeg godt nok op til. Har skrevet om hende før, for er der nogen der er sej, så er det hende.

Det perfekte parforhold, eller i hvert fald et stabilt parfold, forlovet og boede sammen. Drømmen om den perfekte familie var jo faktisk næsten en realitet.
Omkring 2 uger for termin skred kæresten, og så står man der, høj gravid, fuld af hormoner og ens drømme væk. Hvis det var mig havde jeg nok lagt mig i fosterstilling og hamret i gulvet over hvor urimeligt livet han være.
Men det gjorde hun ikke. Hun vælger i stedet at få det bedste ud af det hele, også selv om livet er hårdt. Hun vælger at se det positive i at sønnen er ved hans far i nogen weekender. For så har hun muligheden for at gøre HELT som hun har lyst til UDEN at skulle stå til regnskab over for nogen. Hun  studere på pædagog sem, og samtidig med det træner hun flere gange i ugen, og laver lektier. Og UDEN brok over det. Okay det er løgn, for satan hvor kan hun brokke sig over analyser og opgaver til skolen. 😀 Der er satme mange der kunne lære noget af.
Jeg kender flere enlige mødre, og jo, det må da også være hårdt, det er jeg ikke i tvivl om. MEN hvor mange har ikke også selv valgt det i et eller andet omfang? Og der er vel også fordele og ulemper ved det hele? Jeg er sgu egentlig en smule træt af at læse flere steder hvor svært det er for enlige mødre der står med alt selv, for i langt de fleste tilfælde er der jo også en far blandet ind i det her, som kan tage ansvar og tage over en gang imellem.
Hvis man har et velfungerende parforhold skal man nærmest forsvare sig selv, hvorfor det er okay at man smutter ud en onsdag aften fordi manden også godt kan have ungerne.
– Man får at vide at ja, den luksus har de jo ikke.. Nej, det har i ikke, med mindre barnet er hos faderen. Tilgengæld skal i kun tage hensyn til jer selv og jeres barn i hverdagen.
Og derfor ELSKER jeg bare at snakke med Carina. Fordi jeg ikke behøver at være bange for at hun bliver tøsefornærmet, hvis jeg fortæller at jeg har den “luksus” hvor jeg bare kan køre en tur om aftenen. Hun er nemlig fri for alt “bøvlet” der er, når man er i et fast forhold. Hun slipper for at skulle slå toilet brættet ned, diskutere om hvorvidt det er okay at drikke mælk direkte af kartonen osv osv.
Misforstå mig ikke, jeg ELSKER mit liv, elsker min mand. Og ville sgu egentlig ønske at mange flere enlige mødre kunne se på tingene lige som hende. Lad være med at have ondt af sig slev hele tiden, og nyd i stedet den “frihed” man har ved ikke at være i forhold. Nyd livet i stedet for at gå og være bitter hele tiden.