En dokumenter lavet over Lisbeth Zornig Andersens barndom. Hun opsøger nogen af de personer der har været skyld i hendes barndom, hvor vold, alkohol og seksuel misbrug var dagligdags kost.
Se afsnittet på dr1’s hjemmeside her
Vi møder i dokumentaren hendes mor, og en person Lisbeth har mange spørgsmål til som hun aldrig kan få noget svar på. Hvorfor lod du det ske? Hvorfor gjorde du ikke noget når du kunne se at vi børn voksede op med vold og misbrug?
Vi møder også hendes far som forlod familien da Lisbeth kun var 3 år til et liv med en alkoholiseret mor og stedfar. Hun fortæller at hun stadig har det svært med sin far, og at han lod dem alle i stikken, da han selv startede et nyt liv med en ny kone, når han nu vidste hvordan hans børn levede.
En gymnastik lærer Lisbeth have i de små klasser og hendes mand tog hende til sig som deres egen, og hun boede der i 6 måneder af hendes liv, hun har ikke haft noget kontakt til parret siden, men nu opsøger hun dem for at få svar på nogen spørgsmål. Hvorfor blev hun fjernet derfra?
Lisbeth har så mange spørgsmål til rigtig mange mennesker fra hendes fortid, og en af spøgelserne fra fortiden er hendes stedfar Jan. Hun ringer til Jan og de aftaler at skulle drikke en kop kaffe sammen dagen efter. Den mand der var skyld i at hendes brødre blev kørt helt ned, den mand der tæskede hendes brødre og mor, og den mand der seksuelt misbrugte hende mens hendes mor lå lige ved siden af uden at gøre noget.
Da hun kommer der ud møder hun en mand der påstår at han ikke var nogen hård opdrager, at han da måske nok have givet en røvfuld eller to i årenes løb, men så var det KUN fordi at de havde været meget umulige.Hun får lov til at tage et billede af ham. Da de tager afsked, giver Jan hende et kram, og man kan se at det er ikke noget Lisbeth har lyst til. Hun får ikke konfronteret ham med nogen af alle de spørgsmål hun har. Og til sidst i filmen kan vi også se at han nægter at have nogen erindringer om disse misbrug.
Efter sit besøg hos den mand hos hendes mor boede sammen med i mange år og gjorde hendes liv til et helvede, tager hun hjem til sin mor for at fortælle om det.
Da jeg så den scene i dokumentaren sad jeg og tænkte, det er jo helt hen i hegnet den reaktion den mor kommer med, en mor der godt ved at hun har smadret 4 menneskers liv, en mor der ikke vil erkende at hun kunne have gjort noget anderledes for at ændre deres skæbne, en mor der blev i et forhold med et “uhyre”.
Hendes kommentar da Lisbeth viser hende et billede af Jan, hendes tidligere samlever er: “Ej har jeg virkelig været varm på den mand.”
Jeg sad og tænkte hvor er vreden, hvor er leden i ansigtet på denne kvinde der genser den mand på et billede som har ødelagt så meget? Hvordan kan et menneske bare “glemme” fortiden på den måde. Det er sgu da pisse uhyggeligt..!!

Men jeg kan kun anbefale jer alle at se denne dokumentar og læse bogen som Lisbeth også har skrevet som sit liv, om at være mønster bryder og den dag i dag er børnerådsformand.
Det er en dokumentar der rammer plet, den viser en del af udkants Danmark som vi alle helst vender det blinde øje til og ignorere.