Fuck hvor får jeg snart lange patter at at læse alle de artikler der kommer lige nu omkring mødre.
Den ene mener at vi glemmer vores børn fordi vi gerne vil træne, være sammen med veninder og komme lidt ud, en anden mener at nybagte mødre er røvirriternede fordi de ikke snakker om andet end børn..

Den ene artikel er endda skrevet af en der endnu ikke har prøvet at få et barn.
Drop nu alt det pis med at se ned på folk der ikke lever sådan som DU synes er den rigtige, jeg er så skide træt af at læse om det.
Skal en autostol vende den ene eller den anden vej? Og er man verdens dårligste mor hvis man vælger det ene frem for det andet? Hvorfor skal jeg påduttes andres “religion” inden for økologiske spelt boller og neutralt vaskepulver? Hvorfor skal jeg gang på gang læse om at mødre skal komme ud af sofaen og i gang med at træne, for ellers mister deres mand interessen?
Hvor ved i det fra? Bare fordi det er sådan det er hjemme hos nogen, så betyder det sgu ikke at det er sådan alle steder.
Enig der kan gå for meget mor i den over for veninderne, men mon ikke veninden overlever et par måneder med at der tikker et baby billede ind i ny og næ? Og tror altså det er de færreste der fortæller barnløse venner og veninder om bæbleer, ømme kasser og barnemadsindtag.

Det er pisse fucking hårdt at blive mor, ja og far for den sagsskyld lad os nu bare leve vores liv som vi vil..

Jeg duer ikke til at gå hjemme og se på min skønne unge hver eneste dag time efter time, gør det mig til en dårlig mor?
Gør det mig til en dårlig mor at jeg gerne lige vil bruge en time om dagen på at løbe en tur eller træne?
Mine børns tøj bliver vasket sammen med vores tøj og det er IKKE i neutral, er jeg mon så dømt ude nu?
Der står ikke økologi øverst på min indkøbsseddel, får jeg så nu en opsang om hvor uansvarlig jeg er?
Jeg kan godt lide at være sammen med mine veninder, så jeg lader unger blive hjemme hos deres far, betyder det så at jeg ikke tilgode ser deres behov, men mine egne?
Hele min verden drejer sig ikke om mine børn, men jeg snakker stadig om dem, fortæller mine veninder om hvordan det går, og sender billeder af dem, er jeg så en røvirriterende veninde, eller en egocentreret mor?

Det er helt sikkert at min måde at leve på, er MEGET forkert i nogen øjne, men det kan bare aldrig blive mit problem at de går og tuder over hvordan jeg lever mit liv. Jeg er ikke bare nogens mor, jeg er også nogens kone, nogens veninde og helt min egen. Så i dag har jeg trænet en time, jeg har spist uøkologisk mad, har sendt min datter i børnehave selv om jeg selv er hjemme, jeg har hængt tøj op der ikke duftede af neutral men af mango, jeg har sendt et billede af min unge til en veninde (eller det gør jeg lige om lidt, bare i protest!) og ved i hvad, jeg har slet ikke dårlig samvittighed, for jeg er bare et menneske, og der skal være plads til MIG i mit liv, og ikke kun mine børn.

Kan i alle have en fantastisk dag.

//Egotripperen takker af for i dag. avis1avis