God morgen alle i dejlige mennesker.

I går var jeg et smut forbi genbrug og faldt over en gammel salme bog jeg måtte eje. Den er fra 1897 og man kan godt se at den ikke er fra dette århundrede 😀
Nu er jeg ikke specielt kristen, vil nok kalde mig lejligheds kristen. Jeg er døbt, konfirmeret og gift i en kirke, men ellers holder jeg kirke besøg på et minimum.

Der har været så meget debat om ytringsfrihed og religion de sidste par år, så det var lidt et sats at jeg gik i gang med en lille idé jeg fik og smed det på facebook. Var lidt bange for at det måske ville støde nogen, men heldigvis ikke og hvis jeg har, har de i hvert fald ikke sagt noget.

Jeg havde egentlig ikke gjort mig ret mange tanker om billedets betydning andet end jeg synes det kunne se fedt ud, en smule provokerende men på den anden side også smukt. Det kommer nok helt an på hvem der kigger på billedet og med hvilke øjne.

Jeg synes det kunne være sjovt at se hvilke tanker der er gået i gennem hovedet på jer når i har set mit billede “Hot as …..”