I dag har været en god dag. Jeg har fået lavet ca. halvdelen af en IT opgave, brugt mine store blå øjne for at slippe for en P-bøde og læst en bog. 😛

På vej ud af døren tjekkede jeg lige postkassen, og sørme ikke om der lå en bog til mig. Mr. Grey og hans vilde sexlege røg lige på standby mens jeg kastede mig over mit nye offer.

Bogen hedder: “Hej søde” og er en bog fyld med sms’er igennem længere tid mellem  Amalie og hendes kæreste Kasper. Amalie og hendes veninde og til sidst får vi lige hilst på Daniel som er Kaspers modsætning.
Det virker næsten lidt forbudt at læse den, fordi man læser jo andres sms’er.
Jeg nåede hele følelsesregisteret igennem, jeg blev virkelig sur på Kasper, fordi han er sådan en selvisk idiot, jeg fik ondt af godtroende og lidt naive Amalie der blev ved med at finde sig i hans pis. Jeg smilte for mig selv de mange gange jeg kunne kende mig selv og følte mig også lidt dum. 😀
Jeg ved allerede nu at jeg kommer til at læse den igen, og glæder mig helt vildt til der kommer en ny bog i rækken..
Så ved du ikke hvad du skal lave på en kedelig lørdag, så kan jeg anbefale at du “snager” lidt i andres privat liv, for det er sgu ret underholdende.

Pssst!! Husk at se kanal 4 på tirsdag kl 22 hvor Ida også er med i Gitte Talk hvor hun fortæller lidt om den her bog, og om den nye der udkommer til November i år.. Can’t wait! 😀

Hej sødes facebook side kan du finde her. 🙂