Så var vi sgu lige i biografen i går..

Vi bor godt nok i tættest på Aabenraa Kino, men jeg foretrækker nu Biocenter Kolding som ligger i Kolding storcenter når jeg skal i bio.
Så vi kørte til Kolding, vi havde aftalt at vi skulle nå i bio inden vi skal være forældre her om kort tid nemlig.. Bøgh ville rigtig gerne se The Avengers, selv kender jeg ikke rigtig så meget til de superhelte, Jo jeg kender Batman, Spiderman, Superman, Hulk og Ironman og de film har jeg synes var gode..
De var dog ikke alle med i den her film.

 The Avengers består i denne film af:
The Hulk (ham den store grønne hidsige væsen)
Ironman (Super provokerende og sarkastisk gennem hele filmen)
Captain America (en krigshelt fra anden verdens krig, der lige skal lære at tilpasse sig 2012)
Black Widow ( Som den eneste kvindelige superhelt)
Hawkeye (Med hans bue og pil er han ret sej)
Nick Fury (Overhovedet i S.H.I.E.L.D)
Thor (tordenguden fra Asgård)

Kort fortalt handlede den om at Loki fra Asgård vender tilbage for at blive konge over jorden og gøre alle mennesker til hans slaver, og det skal han gøre med hjælp fra en energikilde kaldt Tesseract.
Nu skal de forskellige superhelte så samles og prøve på at rede verden. I starten bliver de spillet ud imod hinanden men hen mod slutningen finder de ud af at samarbejde og reder det hele.
Filmen er super fed lavet med mange gode effekter, 3D effekterne var dog ikke overvældende, og bliver først rigtig brugt til slut i filmen.

Min Bedømmelse og karakter
Handlingen: 7 Der er ikke nogen dybere handling
Effekter: 8 der er en del, men var lidt skuffet over 3D effekten ikke var udnyttet fuldt ud.
Som helhed 9 – Det er en rigtig fed film med masser af humor, og en film jeg helt sikkert godt kunne finde på at se igen. Det er nok den sjoveste Superhelte film jeg har set til dato, og det er selv om jeg ikke keder ret meget til Marvels tegneserier, så man behøver ikke have nogen baggrundsviden om dem for at få en rigtig god film oplevelse ud af det. Det er en film som alle knægte burde hive deres kærester med ind og se, for selv om det er en action film og superhelte, så er den også bare hylende morsom, og flere gange i film måtte jeg tage mig til maven og sørge for at babyen blev der inde når jeg grinte så meget.. 🙂