Barnets første ord?
Jo jo jeg ved godt at der er noget tid endnu før Loke begynder at sige noget, men vi har joket med at hans første ord bliver NEJ!
Hvorfor? Jo for når man har en søster der er 2 år ældre end sig selv, så kommer man til at høre ordet: “NEJ!” mange gange.

  • Nej, ikke hæld havregryn på gulvet.
  • Nej, du må ikke få saft til morgenmaden
  • Nej, kom så ned fra det ryglæn
  • Nej, du skal ikke ringe til mormor her kl 5 om morgenen
  • Nej, lillebror sover… (sov grrr…!)
  • Nej, lillebror vil ikke have sutten nu
  • Nej, du skal ikke se mere pingu
  • Nej, du må ikke få kiks nu
  • Nej, ikke tegne på gulvet, eller væggen eller lillebror (igen)
  • Nej, ikke sidde på hunden
  • Nej, ikke stjæle lillebrors sut eller dyne
  • Nej, ikke put kniven i munden

NEJ EMMA NEJ.. STOP NEJ… SÅ holder du..! NEJ! NEEEEEEEEEEEJ Siger jeg!

Jo ja, ved godt at man kunne være pædagogisk og skifte NEJ  ud med Ja.

Ja, mor ved godt at du synes det er sjovt at hælde havregryn på gulvet, men sådan gør vi ikke her hjemme.
Ja, saft smager også rigtig godt, men om morgenen drikker vi jo mælk for at blive stor og stærk
Ja, mor kan godt se at du synes at det er sjovt at kravle på ryglænet, men det er altså ret farligt ikke lille skat!

Men må indrømme at jeg er åbenbart bare ikke skide pædagogisk kl 5 om morgenen, med baby på armen, muggen pre-teen på badeværelset og farmand der endnu ikke har fået sin kaffe..

Hvad er jeres mest brugte ord i hjemmet? 😀