Ugens spørgsmål: “Tanker og forventninger til mødet med barn fra hans tidligere forhold”

Vi skal tilbage i tiden nu.. Faktisk helt tilbage til dengang jeg mødte min mand.
Jeg var godt klar over at han havde en datter fra tidligere forhold, og det har man selvfølgelig en masse tanker omkring, også fordi han var den første jeg havde datet, som havde en fortid der indeholdt et barn.
Vi valgte eftersom forholdet var så nyt at jeg ikke blev præsenteret som fars kæreste, men som en veninde. Nadia var dengang 6 år og gik i børnehave, hun boede 7 dage hos far og 7 dage hos mor. Så hvis vi skulle flytte sammen, så var jeg jo godt klar over at hun ville blive en stor del af mit liv, ikke bare på weekend basis.
Man kan godt prøve at forberede sig på hvordan det vil blive, men…..
Kan hun lide mig? Synes hun jeg er sød? Kan jeg lide hende? Føler hun at jeg stjæler hendes far? Må jeg opdrage? Skal jeg opdrage? Hvor meget skal jeg deltage i hendes hverdag? Skal jeg hente i børnehave? Hvad med hendes mor, kommer hun til at være en del af vores hverdag?
De første par gange jeg så hende var vi aldrig hjemme hos nogen af os, men tog på udflugter sammen. Efter noget tid spurgte Nadia så selv hendes far, om jeg ikke skulle være hans kæreste.
Efter det valgte vi at nu var vi kærester, også over for Nadia.

En dagligdag med ny kæreste og barn

Kort tid efter flyttede jeg faktisk ind, og Nadia synes det var en fantastisk idé. Men der gik ikke længe før jeg fik svar på et af de overstående spørgsmål, nemlig om hans eks ville blive en del af vores hverdag.
Oooooog JA… Det gjorde hun, jeg havde nok håbet og måske lidt naivt troet lidt på at hun aldrig ville få indflydelse på vores liv, men sådan gik det ikke…!
Bøgh skrev meget med sin eks, hun havde mistet sin samlever, og brugte nu min kæreste som en trøstende skulder. Og FUCK det var hårdt at ignorere det eller bare tænke han gør det for Nadias skyld. Jeg følte ikke jeg havde min kæreste for mig selv, for selv om jeg godt vidste at han intet lagde i det, så lå det i baghovedet at de jo havde et barn sammen. De kunne jo blive den “lykkelige” familien danmark igen. Det værste var at hun hver eneste aften skrev en godnat sms til ham, og han svarede!!! Av Av… Heldigvis fortalte jeg ham om hvordan jeg havde det med de sms’er, og det stoppede.
Forholdet til Nadia blev bare bedre og bedre. Hun accepterede mig som en del af hendes liv også selv om hun synes jeg var skrap (hendes ord) 😀 Med tiden blev det lettere og mere naturligt for mig at være i min nye rolle… Bonus mor.! Er sgu egentlig ret glad for at hun ikke kalder mig stedmor, eller papmor!

Konklusion?

Man kan ikke forberede sig til et liv med en ny mand plus det løse, for der dukker ALTID noget op du ikke kunne forestille dig. Min mand bliver aldrig helt MIN. Jeg vil hele livet skulle tage hensyn til, og inddrage personer som egentlig ikke er min familie. Uanset hvor meget jeg elsker Nadia så vil hun aldrig blive mit blod, og jeg vil altid komme i anden række når der kommer der til. Lyder jeg sur? ked af det? bitter? Slet ikke. Jeg har valgt et liv med en mand med en fortid, og den må jeg tage med på godt og ondt.

 

 

Læs en anden side af historien på Stjernefar.dk